Hvad fejler min hund?
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Sygdomme der begynder med bogstav I.
Iltmangel. Giver blåfarvning af slimhinderne. Kaldes for cyanose. Kan skyldes mange ting. Tænk på nedsat lungefunktion, fremmedlegemer i halsen, forgiftninger. Undersøg hunden grundigt og se om du kan finde årsagen. Giv hunden ro indtil vejrtrækning og slimhindefarve atter er normal. Hæv evt. bagparten. Bliver slimhinderne tiltagende blå, og går hunden i koma overvej aflivning. Er der adgang til ilt så indled iltbehandling. Dette gøres mest simpelt ved at lade hunden indånde ilt fra en iltflaske, hvor slangen er lagt/holdt hen foran næsen. Mere avanceret kan et rigtigt ilttelt opbygges.
Indre blødninger. Stor voldelig overlast kan give indre blødninger. For eksempel påkørsler. Hunden bliver tiltagende svag. Puster mere og mere. Åndedrættet bliver tiltagende overfladisk (kortere og hurtigere). Læg hunden forsigtigt på siden. Hæv bagparten. Tal beroligende til den. Giv væske eller blod, hvis det er muligt. Er det umuligt at skaffe væske eller blod, så lad den ligge helt stille. De fleste blødninger standser efter 20 minutter. Kommer den sig, så tænk på at dens kondition nu er helt nede. Der skal først dannes en del blod igen. Giv jerntabletter eller rå okselever. Jerntabletter, dosis som til mennesker.
Inkontinens. Se ufrivillig vandladning.
Insektstik. Bistik. Hvepsestik. Generelt ikke farligt for hunde med normalt udviklet modstandskraft. Ved massive angreb skal man dog observere hunden. Hunde snapper efter bier og hvepse. Vær påpasselig, hvis hunden bliver stukket i halsen. Hævelser i halsen kan blive livstruende. Behandl straks med store doser antihistamin enten ved indsprøjtning eller som tabletter. Dosis som til mennesker. Der kan for eksempel anvendes Tacryl® tabletter, Teldanex® tabletter og alle andre former for allergitabletter til mennesker. Ser det ud som om hunden ”glider væk” (shocktilstand) så giv straks væsketerapi og en kortisonbehandling.
Intra muskulært/i.m. Indsprøjtning af et stof i en muskel. Lårmuskulaturen er det bedste sted for indsprøjtning i en muskel. Til nød kan nakkemuskulaturen også benyttes. Intra muskulær injektion er mere smertefuldt end sub cutan injektion (se dette). I.m. giver højere og hurtigere koncentration af et stof i blodet end s.c. injektion.
Intra venøst/i.v. Indgift af et stof i en vene. Hedder infusion. Vena Cephalica og Vena Saphena er gode vener hertil. Se under blodprøve hvor dette er beskrevet. I.v. giver hurtigst og højest koncentration af et pågældende stof i blodet.